HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED ASTMA, HØFEBER, EKSEM OG NÆLDEFEBER D. 5.3.2013

Spis dig til mere luft, mindre hosten, mindre irritation, bedre åndedræt, mindre kløe og mindre ubehag

Kostændringer og målrettet ernæring til astma, høfeber, nældefeber og eksem drejer sig om meget mere end blot at undgå fødevarer, du er testet allergisk overfor.

Faktisk kan den rette kost og ernæring virke som en slags antihistaminer, mindske følsomheden af luftvejene, øjnene og huden samt mindske overfølsomheden.

Desuden spiller fordøjelsen en stor rolle atopiske sygdomme (betegnelsen for astma, eksem, høfeber og nældefeber…sygdomme der alle er karakteriseret ved en overproduktion af histamin).

Find ud af hvordan du kan bruge kosten, næringsstoffer, mælkesyrebakterier, urter, afstressning og åndedrætstræning kan bruges i behandlingen af atopisk sygdom.

Hjælp til selvhjælp ved astma, høfeber og nældefeber er for dig med:

  • Astma
  • Høfeber
  • Nældefeber
  • Eksem
  • Er pårørende til en med en af ovennævnte problemer
  • Arbejder med et eller flere af ovennævnte problemer som behandler

DET LÆRER DU PÅ WORKSHOPPEN

  • Hvad der er de grundlæggende problemer i atopisk sygdom
  • Hvordan immunforsvaret fungerer og hvad “der går galt” i astma, eksem, nældefeber og høfeber
  • Samspillet mellem fordøjelsen, immunforsvaret, huden og luftvejene
  • Hvorfor omega-3 fedtsyrer, omega-6 fedtsyrer og omega-7 fedtsyrer er vigtige og hvilke nogle af dem
  • Hvordan histamin virker og hvad der findes af antihistaminer, både naturlige og syntetiske
  • Hvordan åndedrætstræning og afstressning kan indvirke på astma, men også nældefeber, høfeber og eksem
  • Hvilken rolle oxidativt stress spiller i atopisk sygdom
  • Hvorfor vitamin B6, folsyre og B12 nogle gange kan gøre en stor forskel
  • Hvornår og hvordan magnesium, kalium, zink, selen og mangan kan gøre en stor forskel
  • Hvorfor moderne mad gør atopisk sygdom endnu værre
  • Hvordan “blodsukkeroverbelastning” kan gøre atopisk sygdom endnu værre
  • Hvordan intolerancer (der ikke kan diagnosticeres med priktests) også spiller en rolle

DET FÅR DU UD AF WORKSHOPPEN

  • Du bliver i stand til at sammensætte din kost, så den hjælper på astma, høfeber, eksem og nældefeber
  • Du ved hvilke fødevarer, næringsstoffer og kosttislkud, der kan gøre en markant forskel
  • Du ved hvordan, du kan forbedre fordøjelsen, som der har en stor indflydelse på immunforsvaret, inflammation og luftvejene
  • Du ved, hvad der virker som naturlige antihistaminer
  • Du ved, hvordan de forskellige typer medicin virker
  • Du ved hvordan, du med kosten og næringsstoffer, kan sætte ind overfor evt. bivirkninger af medicinsk behandling
  • Du ved, hvordan du kan bruge afstressning og åndedrætstræning til at forbedre åndedrættet

OM UMAHRO CADOGAN

Umahro Cadogan er ekspert i ernæring, madlavning, gastronomi, sundhed, Functional Medicine og high performance.
Han har hjulpet tusindvis af mennesker i 1-til-1 konsultationer og hundredetusinder til kurser, foredrag og workshops.
Umahro er forfatter til bestseller kogebøgerne i Køkkenrevolution-serien og har skrevet Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power og har bidraget til mange andre koge- og fagbøger.
Umahro har undervist og/eller eksamineret mange af de kostvejledere og ernæringsterapeauter, der er i Danmark. Hun er også medundervise på Correction Academys workshops for fysioterapeuter om kost og ernæring til smerter og betændelsestilstande i led, muskler, sener og knogler.
Desuden er han konsulent for The Institute For Functional Medicine, der er med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen med patienten i centrum.
Og fornylig er han blevet lektor på mastersgraden i Nutrition and Functional Medicine på The University of Western States.
Umahro fik selv kronisk tarmbetændelse med stort set alle kendte følgesymptomer i 1997. Ved hjælp af ændringer i kost og levevis samt meget målrettet og individualiseret brug af næringsstoffer, kosttilskud og medicin, fik Umahro bugt med symptomerne.
Umahro har været helt uden symptomer og raskmeldt siden 2002 og dyrker nu sport meget højt plan igen. Men det er kun fordi, at han er meget opmærksom på at spise og leve helt optimalt i forhold til hans unikke behov.

TID OG STED

TIDSPUNKT

Tirsdag d. 5. marts 2013 kl. 10:00-15:00.

STED

Workshoppen foregår i mit solbeskinnede køkkenalrum.
Adressen er Svanevej 6, 4.th., 2400 København NV.
Der er en p-kælder under Nørrebro Bycentret (ikke at forveksle med det større Nørrebrocenter i nærheden). Indgangen er på Svanevej skråt overfor nr. 6, hvor kurset foregår.

DIN INVESTERING

Din investering er kr. 1.500,00 inkl. moms.
Prisen inkluderer:

  • Undervisningsmateriale
  • En optagelse af lyden fra workshoppen, som du kan genhøre igen bagefter
  • Snacks og drikkevarer (men du skal selv have frokost med)
  • Adgang til mit omfattende online bibliotek med information om hjælp til selvhjælp
    1 års abonnement på min online kogebog fyldt med opskrifter, der er ren medicin forklædt som himmerigsmundfulde.
    NB: Der er højst 12 deltagere på holdet. Og du skal selv huske at tage frokost med. Der er te og vand samt snacks, men ikke fuld frokost forplejning.

DE SIDSTE PRAKTISKE DETALJER

Da workshoppen foregår hjemme hos Umahro, så kom gerne 5-10 minutter før.
Husk at medbringe indendørs fodtøj, da Umahros trægulve er lidt sarte.
Og husk selv at medbringe frokost. Der er snacks og drikkevarer, men ikke mad til at stille din sult midt på dagen.