HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED KRÆFT D. 14.1.2013

Lær hvad du kan og ikke kan gøre med kost, ernæring og livsstilsændringer

Har du, eller en der står dig når, kræft?
Vil du gerne vil vide, hvad du selv kan gøre med kost og ernæring, hvor du kan finde yderligere informationer og vil du gerne have indsigt i hvad kræft er, set i et lidt større perspektiv?
Dette er den rette workshop!

Umahro deler sine mange års erfaring og viden fra behandling af patienter og undervisning af behandlere med dig, så du får den viden og de redskaber, der skal til for at du bedre kan træffe vælg om hvordan kost, ernæring, motion o.l. kan bruges i håndteringen af lige din situation med kræft.

Selv når kræft er opstået, så gør en indsats gennem kost, ernæring og livsstil en stor forskel.

Faktisk bør man inddrage kost, ernæring og livsstil i håndteringen af kræftsygdomme og ikke blot forebyggelsen af dem. Selvom kost, ernæring, motion og livsstilsændringer ikke nødvendigvis kan erstatte konventionel behandling eller kurere kræft i sig selv, så kan det understøtte den konventionelle behandling og gøre en forskel i sig selv.

Lær hvordan du bruger kost, ernæring, fysisk træning, afstressning og livsstils- samt mijøændringer i håndteringen af kræft.

Og hvad du kan gøre for at forebygge.

Hjælp til selvhjælp ved kræft er for dig der:

  • Du har kræft og vil gerne inddrage kost, ernæring og Functional Medicine i din behandling uden nødvendigvis at skulle udelade konventionel behandling
  • Du har haft kræft og vil gerne have up-to-date viden om, hvad du selv kan gøre for at forebygge kræft
  • Du har haft kræft og vil gerne have up-to-date viden om, hvad du kan gøre for at genopbygge din krop efter sygdommen
  • En eller flere personer nær dig har eller har haft kræft og du vil gerne vide, hvordan du kan hjælpe

DET LÆRER DU PÅ WORKSHOPPEN

  • Hvad er kræft egentlig? Hvilke mekanismer er på spil i kræft?
  • Hvilke karakteristika har de forskellige hovedtyper af kræft såsom carcinomer, sarkomer, myelomer og leukæmi?
  • Hvilke “mål” kan du ramme gennem kost og levevis, så du selv kan påvirke sygdommen
  • Hvorfor og hvordan unormal celledeling, hyperplasi, angiogenese, inflammation, oxidativt stress, genmutationer, ændret genekspression, hyperinsulinæmi, immundysfunktion, manglende programmeret celledød og andre faktorer, der spiller en grundlæggende rolle i udviklingen af kræft og selve sygdomstilstanden
  • Motion, bevægelse og kræft. Hvordan virker fysisk aktivitet forebyggende, lindrende og behandlende?
  • Antioxidanter og kræft. Hvilke antioxidanter kan virke og hvordan? Er nogen af dem farlige?
  • Vigtigheden af A- og D-vitamin: To substanser hvis vigtighed er overset, hvad angår kræft.
  • Kemoterapi, stråleterapi, ernæring og kosttilskud. Hvordan kan du mindske bivirkningerne? Modvirker kosttilskud den konventionelle behandling eller “medvirker” de faktisk?
  • Hormoner, antihormoner og fytoøstrogener: Er østrogen farligt per se i brystkræft o.l.? Er testosteron farligt i prostatakræft? Er soja farligt? Hørfrø? Eller kunne sådanne fødevarer anvendes positivt?
  • Hvilken rolle spiller insulin, IGF-1 og væksthormon i kræft?
  • Miljøgifte og afgiftning. Hvilken rolle spiller miljøgifte egentlig i både udviklingen af kræft og selve sygdommen, hvis den er opstået? Kan man godt afgifte sig? Og kan det gøre nogen forskel?
  • Sammenhængen mellem kræft og energiproduktion samt kræft og blodsukker.
  • Hvad skal du spise? Hvordan får du dækket dit behov for energi, protein, fedtstoffer og mikronæringsstoffer?
  • Anæmi… hvordan kan du gøre noget ved det?
  • Metastaser: Er det muligt at mindske metastasering via kost og levevis?
  • Hvilken dokumentation er der for “alternative” behandlingsformer? Og hvorfor den store uenighed mellem konventionel kræftbehandling og os “alternative”?

DET FÅR DU UD AF WORKSHOPPEN

  • Praktiske guides til, hvad du selv kan gøre med kost, kosttilskud, motion, søvn og livsstilsændringer
  • Viden så du kan prioritere blandt alle mulighederne, forslagene og “kurene”
  • Konkret viden om hvor du kan søge den mest pålidelige viden
  • Konkret viden, så du kan tage stilling til, om og hvordan du vil støtte op om kemoterapi, strålebehandling og operation
  • Opskrifter der virker, så de bliver en del af hverdagen, fremfor at du opgiver dem efter ganske kort tid.
  • Overblik over andre tiltag, du kan benytte dig af i samarbejde med en behandler.

OM UMAHRO CADOGAN

Umahro Cadogan er ekspert i ernæring, madlavning, gastronomi, sundhed, Functional Medicine og high performance.
Han har hjulpet tusindvis af mennesker i 1-til-1 konsultationer og hundredetusinder til kurser, foredrag og workshops.
Umahro er forfatter til bestseller kogebøgerne i Køkkenrevolution-serien og har skrevet Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power og har bidraget til mange andre koge- og fagbøger.
Umahro har undervist og/eller eksamineret mange af de kostvejledere og ernæringsterapeauter, der er i Danmark. Hun er også medundervise på Correction Academys workshops for fysioterapeuter om kost og ernæring til smerter og betændelsestilstande i led, muskler, sener og knogler.
Desuden er han konsulent for The Institute For Functional Medicine, der er med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen med patienten i centrum.
Og fornylig er han blevet lektor på mastersgraden i Nutrition and Functional Medicine på The University of Western States.
Umahro fik selv kronisk tarmbetændelse med stort set alle kendte følgesymptomer i 1997. Ved hjælp af ændringer i kost og levevis samt meget målrettet og individualiseret brug af næringsstoffer, kosttilskud og medicin, fik Umahro bugt med symptomerne.
Umahro har været helt uden symptomer og raskmeldt siden 2002 og dyrker nu sport meget højt plan igen. Men det er kun fordi, at han er meget opmærksom på at spise og leve helt optimalt i forhold til hans unikke behov.

TID OG STED

TIDSPUNKT

Mandag d. 14. januar 2013 kl. 12:00-17:00.

STED

Workshoppen foregår i mit solbeskinnede køkkenalrum.
Adressen er Svanevej 6, 4.th., 2400 København NV.
Der er en p-kælder under Nørrebro Bycentret (ikke at forveksle med det større Nørrebrocenter i nærheden). Indgangen er på Svanevej skråt overfor nr. 6, hvor kurset foregår.

DIN INVESTERING

Din investering er kr. 1.500,00 inkl. moms.
Prisen inkluderer:

  • Undervisningsmateriale
  • En optagelse af lyden fra workshoppen, som du kan genhøre igen bagefter
  • Snacks og drikkevarer (men du skal selv have frokost med)
  • Adgang til mit omfattende online bibliotek med information om hjælp til selvhjælp
    1 års abonnement på min online kogebog fyldt med opskrifter, der er ren medicin forklædt som himmerigsmundfulde.
    NB: Der er højst 12 deltagere på holdet. Og du skal selv huske at tage frokost med. Der er te og vand samt snacks, men ikke fuld frokost forplejning.

DE SIDSTE PRAKTISKE DETALJER

Da workshoppen foregår hjemme hos mig, så kom gerne 5-10 minutter før.
Husk at medbringe indendørs fodtøj, da mine trægulve er lidt sarte.
Og husk selv at medbringe frokost. Der er snacks og drikkevarer, men ikke mad til at stille din sult midt på dagen.